Abstract
Genetiske undersøgelser af færøske gråspurve blev foretaget i 2017-2018 på otte lokaliteter (i 5 bygder/byer) på Færøerne. Med PCR og fragmentanalyse var det muligt at få genetisk information ud fra oprensede gråspurve DNA prøver. Den populationsgenetiske differentiering i en population og mellem subpopulationer indikeres ofte ved hjælp af diverse statisketiske indekser.Fikseringsindeks, FST, indikerer differentiering mellem subpopulation i forhold til den totale population. FIS indikerer differentiering indenfor populationer. FIT indikerer den samlede afvigelse for hvert individ relativt til den totale population, og er afhængig af værdierne for FIS og FST. FST resultatet indikerede en lille til moderat genetisk differentiering mellem populationerne, som kan betegne flere invasioner af gråspurve på Færøerne – en invasion fra Svínoy og en fra Suðuroy, som har spredt sig til resten af Færøerne. Generelt gav FIS og FIT resultater en indikation i et fald af heterozygoter og en lille indikation på indavl. Sammenlignet med andre udenlandske studier havde de færøske populationer et lille antal alleler, men allelerne repræsenteret er indenfor samme allelstørrelsesfordelinger som andre studier. Resultaterne viser en indikation på Jensens og Kampps (1997) hypotese om, at de færøske gråspurve har spredt sig fra mindst to founder populationer. Det er dog nødvendig med en større undersgelse fra flere lokaliteter og flere prøver for at kunne konkludere dette resultat med større sikkerhed.
Date of Award | 2018 |
---|---|
Original language | Danish |
Awarding Institution |
|
Supervisor | Eyðfinn Magnussen (Supervisor) & Svein-Ole Mikalsen (Supervisor) |