Abstract
Denne artikel præsenterer empiriske fund fra et
kvalitativt studie af inklusion i den færøske folkeskole
med særligt fokus på elevernes erfaringer og
perspektiver. Med udgangspunkt i Farrells (2004) fire
kriterier for inklusion – tilstedeværelse, deltagelse,
accept og læring – og gennem anvendelsen af
situationel analyse undersøger artiklen, hvordan elever
oplever skolens arbejde med inklusion, og hvilke
barrierer og potentialer de selv identificerer i udviklingen
af inkluderende skolemiljøer.
Færøerne udgør i denne sammenhæng en særlig case, idet inklusion
hverken er eksplicit forankret i lovgivning eller i praksis. Dette medfører, at
arbejdet med inklusion ofte fremstår vilkårligt og afhænger af individuelle
aktørers forståelser frem for fælles skolepolitiske målsætninger. Gennem
interviews og deltagerobservationer af 26 elever afdækker studiet,
hvordan manglen på klare strukturer og strategier særligt udfordrer
elever, der befinder sig i overgangs- og gråzoner mellem almen- og
specialpædagogiske tilbud.
Artiklen viser, at specialpædagogiske foranstaltninger – hvis de ikke tænkes
sammen med fællesskab og faglig udvikling – risikerer at reproducere
eksklusion snarere end at modvirke den. Artiklen argumenterer for, at
elevernes erfaringer bør indgå som centralt vidensgrundlag i udviklingen
af inkluderende skolemiljøer og peger på nødvendigheden af at gentænke
forholdet mellem almen- og specialpædagogik i lyset af elevernes egne
perspektiver.
kvalitativt studie af inklusion i den færøske folkeskole
med særligt fokus på elevernes erfaringer og
perspektiver. Med udgangspunkt i Farrells (2004) fire
kriterier for inklusion – tilstedeværelse, deltagelse,
accept og læring – og gennem anvendelsen af
situationel analyse undersøger artiklen, hvordan elever
oplever skolens arbejde med inklusion, og hvilke
barrierer og potentialer de selv identificerer i udviklingen
af inkluderende skolemiljøer.
Færøerne udgør i denne sammenhæng en særlig case, idet inklusion
hverken er eksplicit forankret i lovgivning eller i praksis. Dette medfører, at
arbejdet med inklusion ofte fremstår vilkårligt og afhænger af individuelle
aktørers forståelser frem for fælles skolepolitiske målsætninger. Gennem
interviews og deltagerobservationer af 26 elever afdækker studiet,
hvordan manglen på klare strukturer og strategier særligt udfordrer
elever, der befinder sig i overgangs- og gråzoner mellem almen- og
specialpædagogiske tilbud.
Artiklen viser, at specialpædagogiske foranstaltninger – hvis de ikke tænkes
sammen med fællesskab og faglig udvikling – risikerer at reproducere
eksklusion snarere end at modvirke den. Artiklen argumenterer for, at
elevernes erfaringer bør indgå som centralt vidensgrundlag i udviklingen
af inkluderende skolemiljøer og peger på nødvendigheden af at gentænke
forholdet mellem almen- og specialpædagogik i lyset af elevernes egne
perspektiver.
| Translated title of the contribution | Roads to inclusion |
|---|---|
| Original language | Danish |
| Pages (from-to) | 6 - 21 |
| Number of pages | 15 |
| Journal | Specialpædagogik |
| Volume | 45 |
| Issue number | 2 |
| Publication status | Published - 17 Jun 2025 |
Keywords
- Inclusion
- Public schools
- Faroe Islands
- pupils
- school invironment