Abstract
I dette bind beskrives Færøerne. Bindet er udarbejdet som et led i beskrivelsen af Danmark i Trap Danmark. Trap Danmark bygger på et solidt grundlag og en lang og enestående tradition, der ikke findes i noget andet land i verden. Frederik 7.s kabinetssekretær J.P. Trap afsluttede i 1860 udgivelsen af den første udgave af Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark. I dette værk var Færøerne kort beskrevet på lidt over to sider under overskriften »Bilandene« sammen med Island, Grønland og De Vestindiske Øer. Siden da har Trap Danmark, som værket senere blev kaldt, været den autoritative kilde til topografisk viden om Kongeriget Danmark. Trap Danmark er efterfølgende udkommet fire gange:2. udgave i perioden 1872-79, 3. udgave i årene 1898-1906, 4. udgave i årene 1920-32 og den 5. udgave i perioden 1953-72. I hver af udgaverne er der en beskrivelse af Færøerne, fra den 2. udgave mere omfattende, og som en del af den 5. udgave blev der i 1968 publiceret en selvstændig bog om Færøerne på 375 sider med kortbilag.
Siden udgivelsen af den 5. udgave har det danske og det færøske samfund ændret sig gennemgribende. Derfor var der behov for en ny udgave af Trap Danmark, som samler topografiske og statistiske informationer om Kongeriget Danmark på en overskuelig måde og formidler dem i et moderne sprog både på tryk og digitalt. I 2014 var der tilvejebragt fondsmidler nok til, at opgaven med at beskrive Danmark kunne påbegyndes. Medio 2016 besluttedes det også at forsøge at skaffe midler til en beskrivelse af Færøerne og Grønland. Der nedsattes i den forbindelse to grupper til at forberede arbejdet med beskrivelsen af Færøerne, dels en arbejdsgruppe bestående af Erland Viberg Joensen og Lis Mortensen fra Færøerne og Stefanie Høy Brink fra Trap Danmark, dels en styregruppe bestående af Andras Mortensen og Niels Christian Nolsøe fra Færøerne og Niels Elers Koch fra Trap Danmark.
I foråret 2020 var det lykkedes at skaffe midler nok til en beskrivelse af Færøerne og Grønland. Bindet om Færøerne bliver denne gang kaldt Trap Færøerne og publiceres både på færøsk, dansk og engelsk i tre selvstændige bøger samt digitalt ligeledes på de tre sprog på trap.lex.dk. Midlerne hertil kommer navnlig fra de danske fonde bag Trap Danmark: Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt G.E.C. Gads Fond. Disse fonde havde imidlertid som forudsætning ønsket, at Færøerne først og fremmest skulle beskrives af færinger for færinger, samt at der kom en vis medfinansiering fra Færøerne. De færøske institutioner, fonde og andre sponsorer, der har bidraget til Trap Færøerne fremgår af oversigten nederst på side 4. Fra færøsk side var der et ønske om, at tidl. rektor for Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet), professor, fil.dr., dr.phil. Jóan Pauli Joensen blev inddraget som medredaktør, hvilket har bidraget afgørende til at højne kvaliteten, samt at forlaget Nám varetog oversættelsen til færøsk og bistod med arbejdet.
Vi er dybt taknemmelige for den støtte, vi har modtaget, samt for den store hjælp, vi har fået fra alle vores samarbejdspartnere på Færøerne og i Danmark.
Bogværket er en beskrivelse af Kongeriget Danmark, hvor redaktionen i samråd med nationale og lokale forskere og eksperter har udvalgt det væsentligste – fra det mest almindelige til det mest specielle. Da de enkelte afsnit skal kunne læses for sig, vil der være gentagelser af vigtige sammenhænge. Indholdet er skabt af et stort hold af forskere og eksperter samt kvalitetssikret og redigeret af fag-, tekst og billedredaktører. Desuden har Trap Danmarks Faglige Råd kvalitetssikret og fastlagt de overordnede redaktionelle principper og kriterier, der kan ses på trap.lex.dk. Her findes også definitioner og forklaringer på de brugte fagtermer.
Derudover består denne 6. udgave af et omfattende digitalt univers med supplerende topografiske informationer fra samarbejdspartnere, se trap.lex.dk. Det digitale univers gør det muligt at stå et givent sted på Færøerne og få relevante informationer om netop dette sted. Det er hverken en kopi af bogværket eller en digital bog, men et dynamisk, søgbart og mere personligt redskab, som vil inspirere og guide brugerne på deres digitale rejse rundt i det store materiale om Færøerne på færøsk, dansk og engelsk. Trap Færøernes digitale univers er en folkegave fra fondene og de øvrige sponsorer bag projektet – gratis tilgængelig for alle.
Trods al omhu er det umuligt at undgå fejl. Trap Færøernes redaktion vil derfor sætte stor pris på informationer om fejl og mangler, der venligst bedes indsendt til [email protected].

Translated title of the contribution | Society and business introduction |
---|---|
Original language | Danish |
Title of host publication | Trap Færøerne |
Editors | Nils Elers Koch |
Place of Publication | Hørsholm |
Publisher | Trap Danmark A/S |
Pages | 168-169 |
Number of pages | 2 |
Volume | 35 |
Edition | 6 |
ISBN (Print) | 978‑87‑7181‑047-9 |
Publication status | Published - 10 Dec 2022 |
Keywords
- Faroe Islands
- society
- Business & Industry