Abstract
Der er i litteraturen om retlige transplantationer to yderpositioner, nemlig mellem dem, som mener, at transplantationer er den vigtigste kilde til retlige ændringer, og omvendt dem, der ser transplantationer som overfladefænomener, idet retten i dyb og bred forstand er så forankret i kultur og samfundsmæssig kontekst, at transplantationer alene kan lede til overfladiske ændringer. Selv om kultur og samfundsmæssig kontekst har betydning, er der empiriske undersøgelser, som tyder på, at transplantationers succes er afhængig af, om man i modtagersamfundet har engageret sig i en kritisk og deliberativ læringsproces, hvor alternativer har været undersøgt og diskuteret. Færøsk praksis med lovgivning og etablering af retlige institutioner synes omvendt overvejende
præget af en ubekymret proces, hvor retlige ordninger uden kritisk evaluering transplanteres fra det danske statslige system. Med denne tendens risikeres, at det transplanterede ikke bliver godt forstået og mere kommer frem til modtagersamfund i form end indhold. Lagtingets ombudsmand, som blev etableret på Færøerne omkring årtusindskiftet med Folketingets ombudsmand som forbillede, fremhæves som et sådant eksempel. En vigtig forklaring på disse forhold er, at færøske jurister er dansk uddannede og derfor ser sig som del af et dansk juridisk fortolkningssamfund. Kun fremtiden kan vise, om den nyligt
etablerede færøske juridiske uddannelse vil ændre disse forhold og forme en fremtidig færøsk jurist, som, i nogen grad, ser sig som del af et færøsk fortolkningssamfund.

Translated title of the contribution | The problem with the too easy or non-reflective legal transplant |
---|---|
Original language | Danish |
Pages (from-to) | 251-263 |
Number of pages | 13 |
Journal | Juristen |
Volume | 2022 |
Issue number | 6 |
Publication status | Published - 2022 |
Keywords
- Law
- legal transplant
- Faroe Islands