Når klodserne falder på plads: Ordforråd ved tekstlæsning – elevernes reaktioner

Traditionelt er sproglærere normalt henvist til læremidler, der tager sigte på en bestemt aldersgruppe eller sjældnere et kompetenceniveau. Disse omstændigheder vækker spørgsmål om, hvilke sproglige fokusser og indholdsmæssige kriterier der bliver lagt til grund for valget af læremidlernes tekster, hvad angår
sprogligt og kulturelt fokus og indhold.
Hvordan kan lærere vide, at en tekst, de forelægger for deres elever, er af en sværhedsgrad, der passer til elevernes kompetenceniveau ved indlæring af et andet- eller fremmedsprog?
Sprogtilegnelse foregår ved, at mennesker forsøger at forstå en besked eller modtage forståelige input på et lidt højere niveau end det nuværende – og benytte sig af kontekst eller andre lingvistiske oplysninger som hjælp. Denne hypotese rækker ikke langt, medmindre det er muligt at kortlægge elevens „nuværende“ niveau (Krashen 1982, 21. Vygotsky 1978).
Formålet med undersøgelsen, der danner baggrund for denne artikel, er at undersøge, hvorvidt det er muligt at fastslå et niveau for læremidler, der bruges i sprogundervisningen i den obligatoriske undervisning. Nærmere betegnet, at undersøge, hvorvidt og i hvilken grad Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) og teksters sværhedsgrader målt med lixtal kan være retvisende i forhold til læremidlers egnethed til undervisning i henholdsvis dansk/svensk som L2 i Vestnorden, Danmark og Finland.
Så vidt vides er der ikke hidtil foretaget nogen undersøgelse af denne art med læremidler brugt til formel L2-sprogundervisning med fokus på dansk i Island, på Færøerne og i Grønland og svensk i det finsksprogede Finland, samt dansk for unge asylsøgere med dansk som andetsprog.
Undersøgelsen blev gennemført i november–december 2018 og er en af flere undersøgelser forbundet med holdninger og kompetencer i andet- eller fremmedsprogstilegnelse. Her kan henvises til en undersøgelse fra 2016, hvor holdninger til dansk og danskfaget har vist, at unge i grundskolens afgangsklasser i Vestnorden generelt er positivt indstillet over for dansk/nordiske sprog som obligatoriske skolefag (Brynhildur A. Ragnarsdóttir et al. 2016).
Denne undersøgelse bestod i, at den samme skriftlige tekst blev forelagt i deltagerlandene, på dansk i Vestnorden og Danmark og i svensk oversættelse i Finland. Informanterne skulle evaluere deres forståelse af tekstens ordforråd. En skriftlig tekst er som regel nem at håndtere, og hver enkelt informant kan udføre arbejdet i eget tempo.
Det må understreges, at formålet med at forelægge teksten for elever ikke var at undersøge den enkeltes informants score, men at studere informanterne som grupper i kommunikation med teksten. Den primære hensigt var at vurdere, hvilket ståsted teksten i samspil med informanterne danner på CEFR1 i denne sammenhæng dvs. tekstens spændvidde fra niveauer A1–B1. Selve undersøgelsen, som skulle være enkel i form og enkel at udføre, voksede i omfang og rejste uventede spørgsmål, da det kom til bearbejdningen, hvilket gav en del stof til eftertanke.
Forskergruppen, der blev dannet omkring en Nordplusstøtte, består af universitetsfolk fra fire lande Finland, Færøerne, Island og Danmark. Desuden har gruppen kontakter i Grønland med på sidelinjen. Hovedformålet med projektet er at kortlægge undervisningsmaterialer til henholdsvis dansk/svensk i deltagerlandene. Det første mål er at finde et fælles udgangspunkt for at afgøre, om det er muligt at fastslå, hvilken sværhedgrad af tekster der passer til elevers læsekompetencer i henholdsvis 9./10. klasse med netop den sproglige fællesnævner der er i fokus.
Artiklen indeholder et afsnit med præsentation af undersøgelsen. I afsnit to redegøres for den sociolingvistiske baggrund. Afsnit tre handler om den teoretiske ramme, hvorefter forskningsmetoderne kommer i afsnit fire. Resultaterne bliver præsenteret i afsnit fem, hvorefter konklusion og perspektivering af undersøgelsen kommer i afsnit seks, og endelig den afsluttende diskussion i afsnit syv.