En væsentlig årsag til den øgede interesse for den tidlige
sprogtilegnelse som i øjeblikket kan iagttages i de vestlige lande er,
at forskningen i stigende grad kan dokumentere sammenhænge mellem
barnets tidlige sprogtilegnelse og senere uddannelsesmæssig succes.
Dette hænger bl.a. sammen med læsningens vigtige rolle gennem hele
skoleforløbet. Barnets talesproglige kompetencer ved skolestart (f.eks.
progforståelse og ordforråd) har vist sig at hænge sammen med hvor god
barnet bliver til at læse, og da disse kompetencer grundlægges langt
tidligere får den tidlige sprogtilegnelse indflydelse på barnets
tilegnelse af viden inden for alle fag. Forskning har også vist den
såkaldte ”mattheus-effekt”, dvs. et barn med et svagt (sprogligt)
grundlag, har større risiko for at forblive sprogligt svag. Det positive
er, at forskning samtidigt peger på, at dette mønster kan brydes med de
rigtige tiltag. Derfor er det afgørende med tidlig identifikation af
børn med sproglige forsinkelser, således, at en målrettet og effektiv
indsats kan iværksættes.
Når det kommer til situationen på Færøerne har PISA-undersøgelser vist
at mere end hver tredje færøske elev i 9. klasse ligger i kategorien
funktionel analfabet, og havde dermed dårlig læseforståelse. Med
udgangspunkt i forskning er det afgørende at undersøge sammenhængen
mellem den tidlige sprogudvikling og senere læseresultater. Dette er
imidlertid ikke muligt pt. fordi der ikke findes nogen systematiske
undersøgelser der giver empirisk baseret viden om færøske børns tidlige
sprogtilegnelse.
Projektets formål er derfor at udvikle en færøsk version af de
amerikanske forældrerapporter MacArthur-Bates Communicative Development
Inventories – kaldet CDI-forældrerapporter – til børn i alderen 8
måneder til 4 år. De færøske CDI rapporter vil blive anvendt som
grundlag for en første systematisk og empirisk baseret beskrivelse af
færøske børns tidlige sprogtilegnelse. Forældrerapportmetoden er valgt
fordi den har vist sig at være et billigt og pålideligt redskab der gør
det muligt at indsamle data fra mange børn og derfor er særligt velegnet
til at tegne et repræsentativt billede af færøske børns
sprogtilegnelse. CDI-forældrerapporten anvendes desuden i mere end 60
lande (også de andre nordiske lande) og en færøsk version muliggør
derfor samtidigt en systematisk sammenligning med andre sprog.
Projektet vil bestå af en kortlægning af den tidlige sprogtilegnelse hos
færøske børn, og de faktorer der påvirker resultatet. Derudover vil der
blive stillet et web-baseret materiale til rådighed, der kan anvendes
af dem, som arbejder i praksis til identifikation af børn med sproglige
forsinkelser og som grundlag for tilrettelæggelse af en sproglig
indsats, der kan bidrage til at udjævne forskellene i børns sproglige
kompetencer. Undersøgelsen vil kunne kaste lys over færøske børns
sprogtilegnelse i et internationalt perspektiv ligesom instrumentet vil
kunne anvendes til videre undersøgelser af sammenhængen mellem det
tidlige talesprog og senere læsekompetencer.